DEERHUNTER

LAG PÅ LAG GUIDE

DEERHUNTER

Vælg det rigtige jagttøj

Jagttøj der holder dig varm og tør når vejrguderne for alvor viser tænder er et must. Men hvilke egenskaber skal så prioriteres højest, når man skal investere i jagtbeklædning? Jo mere man bruger jagttøjet, desto vigtigere bliver det at investere i det rigtige fra starten. Bruges tøjet primært på jagten i bevægelse og under moderate vejrforhold, eller skal det kunne klare ekstreme klimaforhold på en stillesiddende jagt. Kvalitet er en afgørende faktor. Skal man købe jagtbeklædning for et begrænset budget, er det tilrådeligt at spare lidt på beklædningens inder- og mellemlag, og bruge ekstra på skallaget (yderlaget).

HURTIG GUIDE

INDERLAG

Ved hjælp af svedtransporterende undertøj ledes sveden fra det inderste lag tøj ud i et isolerende mellemlag, som opsamler fugten og holder på varmen.

MELLEMLAG

Fra mellemlaget transporteres sveden videre ud til det yderste lag vind- og vandtætte tøj, hvor vanddampen passerer ud igennem en åndbar membran eller coatning.

YDERLAG

Det yderste lag tøj, som beskytter imod vind og vand, kaldes for skalbeklædning.

DEERHUNTER

INDERLAGET

Det optimale valg af undertøj afhænger af temperaturen samt graden af fysisk udfoldelse. Ved varme og bevægelse anbefales kunststofmaterialer, som sikrer en ordentlig svedtransport. Omvendt ved kulde og lavt aktivitetsniveau vil man typisk vælge undertøj af uld. Undertøjet skal have en tætsiddende, men ikke for stram, pasform. Undertrøjen bør altid være så lang, at der ikke opstår kuldebroer, fordi tøjet skiller på midten.

BOMULDSUNDERTØJ

Er behageligt, men ikke velegnet ved høj fysisk aktivitet. Årsagen er, at materialet opsuger sveden i stedet for at transportere den væk fra huden. Bomuld varmer mindre godt, når det er vådt, og man får hurtigt en fornemmelse af at være klam og kold. Om vinteren er bomuld ikke tilrådeligt.

ULD

Transporterer sveden bedre end bomuld, men ikke helt så godt som kunststof. Til gengæld varmer uld bedre end kunststof. Stillestående fysisk aktivitet i vinteren eller på kolde destinationer stiller ikke store krav til materialets svedtransporterende egenskaber, men derimod dets isoleringsevne. Til dette formål er uld eller kombinationer af uld og kunststof ofte det bedste materialevalg. Mange uldprodukter kan have en tendens til at fremkalde en irriterende kløe, hvilket kan undgåes ved at købe merinould.

KUNSTSTOFFER

Som polyester optager stort set ikke vand i selve fibrene, hvorved deres svedtransporterende egenskaber er helt i top. Tilsvarende tørrer det lynhurtigt, hvilket er en stor fordel under længere regnvejrsperioder eller i områder med høj luftfugtighed, hvor tøjet har svært ved at tørre. En anden fordel ved kunststoffer er, at de er mere slidstærke end uld. Dog er ulden varmere.

EKSEMPLER PÅ INDERLAG

Lady Performance Undertøjssæt

KØB NU

HEAT UNDERTRØJE MED LYNLÅS

KØB NU
DEERHUNTER

MELLEMLAGET

Det isolerende mellemlag består typisk af en skjorte, fleece, fiberjakke eller lignende. I temperaturer over 10-15 grader uden nedbør eller stærk vind er der ingen grund til at benytte andet end et inderlag og måske en fleece. Ved højere vindstyrker vil en vindtæt/åndbar fleece være mere komfortabel. Fordelen ved fleece er, at den ånder bedre end traditionel skalbeklædning, der er lavet til at kunne klare selv den værste regn. Her er pasformen utrolig vigtig. En tyk og behagelig fleece kan føles lækker når man prøver den i butikken, men er den for tyk, fylder den for meget under jakken. Fleecen er uden tvivl mest populær som isolerende mellemlag, da den tørrer betydeligt hurtigere end uld. Hvis man skal tænke økonomisk, er fleecen et af de steder man kan spare.

EKSEMPLER på mellemlag

DEERHUNTER

Yderlag

Når vind og regn viser tænder, er det yderste lag - kaldet skalbeklædning - af største vigtighed som beskyttelse. Under bevægelse er det sjældent, at man har brug for mere end et enkelt mellemlag under skalbeklædningen – f.eks. en tynd fleece. Flere eller kraftigere mellemlag er primært aktuelt til mere stillestående jagter. Ved aktiviteter der indebærer fysisk aktivitet skal yderbeklædningen ikke blot være vind- og vandtæt, men også åndbar, for at man ikke bliver gennemblødt af sved. Dette opnås ved en af Deerhunters produkter med Deer-Tex® membranen som er 100% vandtæt, vindtæt og åndbar.

EKSEMPLER PÅ YDERLAG

Det rigtige tilbehør

En del af kropsvarmen forsvinder fra hovedet, og derfor er det vigtigt at bruge den rette hovedbeklædning. Hænder og fødder skal også holdes varme for ikke at sprede kulden til resten af kroppen.

Lækker DEERHUNTER jakke grå, kvinde står i skoven bag et træ.
Smart DEERHUNTER jakke brun, mand tager noget ud fra lommen.
Et bål med masser af røg og en gryde ved siden af bålet ude i skoven.
Stilfuld DEERHUNTER jakke og buks grøn, mand og kvinde går ude i skoven.
Hele kollektionen

Besøg vores online shop

KØB NU