DEERHUNTER Handelsbetingelser
Generel information
Hjemmesiden deerhunter.eu udbydes af:
DEERHUNTER
Norgesvej 12
6100 Haderslev
CVR Nr. 24260151
Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer med din bestilling på hjemmesiden, kontakt os venligst gennem kundeservice:
E-mail: contact@deerhunter.eu
Tlf.: 7422 3520 (mandag – torsdag 8.00 – 16.00 UTC+1, samt fredag fra 7.30 - 15.00 UTC+1)
Vigtigt
Vores handelsbetingelser (”Handelsbetingelser”) gælder for vores levering af vores varer til dig, når du bestiller/køber en vare på vores hjemmeside.
Læs venligst handelsbetingelserne, inden du bestiller varer fra deerhunter.eu.
Disse handelsbetingelser finder anvendelse, når du bestiller eller køber varer på hjemmesiden. Handelsbetingelserne kan blive opdateret fra tid til anden (for eksempel for at afspejle ændringer i teknologien, vores forretningsmodel, vores systemkapacitet eller i relevante love og regler), og derfor beder vi dig godkende betingelserne, hver gang du handler hos os. Enhver reference til "dig" eller "din" betyder dig som bruger af hjemmesiden, enhver reference til "vi", "os" eller "vores" betyder DEERHUNTER.
Hvis du ikke accepterer betingelserne, kan du ikke bestille eller købe varer på hjemmesiden.
En opdateret udgave af Handelsbetingelserne er altid tilgængelig på vores hjemmeside.
Bestilling
Webshoppen er åben 24 timer i døgnet, men kan dog være lukket som følge af vedligeholdelse. Vi forsøger så vidt muligt at udføre sådan vedligeholdelse i nattetimerne.
En bestilling som er afgivet i en weekend eller på en offentlig fri- eller helligdag, vil blive behandlet den følgende hverdag. Aftaler kan kun indgås via hjemmesiden. Vi behandler ikke bestillinger fremsat i e-mails eller telefon.
Du skal være mindst 18 år gammel for at købe varer på hjemmesiden samt besidde et gyldigt kreditkort, der er accepteret af os. Er du under 18 år gammel, skal du have et juridisk grundlag for at indgå en aftale med os.
Vi leverer både til privat- og virksomhedsadresser samt GLS PakkeShops i Danmark. Desværre leverer vi ikke til postbokse.
Aftalens sprog
Aftalen kan kun indgås på dansk
Adgang til aftalen
Du modtager via e-mail en bekræftelse på aftalens indhold samt en kopi af disse betingelser. Vi opbevarer indgåede aftaler, herunder ordrebekræftelsen, i et vist tidsrum, og vi anbefaler, at du ligeledes gemmer disse dokumenter, da de ikke nødvendigvis efterfølgende vil være tilgængelige på hjemmesiden.
Tiltag mod bedrageri
For at kunne beskytte dig mod bedrageri og opretholde et højt sikkerhedsniveau for online-køb, kan vi gennemføre verifikationscheck. Verifikationschecket kan omfatte de data, som du sender når du bestiller på hjemmesiden, herunder din adresse og betalingsoplysninger.
Betalingsmidler
Vi tager ingen kortgebyrer og vi accepterer følgende betalingsmidler:
- VISA/Dankort
- VISA
- VISA Electron
- Mastercard
- Maestro
- MobilePay
- PayPal
- GooglePay
- ApplePay
Betalingsprocedure
Når din vare forlader vores lager for at blive leveret, vil din betaling blive trukket på den valgte betalingstjeneste.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.
Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
- MasterCard – Hvis du har benyttet et MasterCard, kan pengene være reserveret på din konto i løbende måned +30 dage, selvom købet er annulleret.
- Visa Electron – Hvis du har benyttet et Visa Electron kort, kan pengene være reserveret på din konto i løbende måned +30 dage, selvom købet er annulleret.
- Maestro Card – Hvis du har benyttet et Maestro Card, kan pengene være reserveret på din konto i løbende måned +30 dage, selvom købet er annulleret.
- Visa – Ved betaling med Visa reserveres købsbeløbet på din konto, indtil betalingen sker.
- MobilePay – Ved betaling med MobilePay reserveres købsbeløbet på din konto, indtil betalingen sker.
- Wallet betalinger - (GooglePay og ApplePay) reserveres købsbeløbet på din konto indtil betalingen sker.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Priser og levering
Din bestilling vil blive leveret til den leveringsadresse, som du har valgt ved bestillingen. Vi bestræber os på at levere din bestilling hurtigst muligt. Den forventede leveringstid er 1-2 hverdage. Bestillingsvarer eller varer, der ikke er på lager, kan dog have en længere leveringstid. Du kan også opleve, at vi i særligt travle periode angiver en længere forventet leveringstid ift. specifikke varer.
Alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger og andre omkostninger er inklusive skatter, moms og afgifter. Omkostninger vedrørende levering, fragt eller porto kan variere og lægges til for hver bestilling.
Vi tilbyder gratis fragt ved køb over 499 DKK, ellers koster fragt med GLS 29 DKK. Dette gælder kun ved forsendelser til adresser i Danmark.
Hvis vi ikke kan levere din bestilling i sin helhed, men må dele den op i flere leverancer, vil du ikke blive debiteret ekstra afgifter for de efterfølgende leverancer.
Kampagnepriser gælder kun for de kampagneprodukter, som er på lager. Kampagnetilbuddene og nedsatte produkter kan ikke kombineres med rabatkoder. Hvis rabatkoden alligevel er aktiveret i kombination med en anden rabatkode eller med en eller flere i forvejen nedsatte produkter, som sænker varens eller varernes pris yderligere, har Deerhunter ret til at debitere kunden det tilsvarende beløb eller annullere ordren. Vi forbeholder os retten til at tilbagekalde specialtilbud og rabatter når som helst, uden videre varsel.
Vi tager forbehold for åbenlyst fejlagtige priser. Åbenlyst fejlagtige priser kan være, men er ikke begrænset til, fejlagtige prisfald i forbindelse med kampagner, eller at en vare er gratis. Deerhunter har altid ret til at annullere ordrer, som indeholder åbenlyst fejlagtige priser. Kunden kan derefter foretage en ny bestilling til den korrekte pris.
Leveringsbetingelser
Leveringsadresse oplyses ved bestillingen af varer. Vi leverer til PakkeShops, privat- og virksomhedsadresser i Danmark.
Levering til Færøerne, Grønland er desværre ikke mulig.
Vi tager forbehold for, at nogle af leveringsformerne ikke gælder bestemte adresser og tidsintervaller. Kun de leveringsformer, som du kan vælge til din leveringsadresse, vil du kunne se, når du gennemfører din bestilling. Vi tager forbehold for, at vi må levere til et andet leveringssted end det valgte, hvis det leveringssted, som du har valgt, er fyldt op. Hvis det er tilfældet, vil vi levere din bestilling til et leveringssted, som fragtmanden vælger.
Har du ikke modtaget dit track and trace nummer til din forsendelse, kan du kontakte vores kundeservice.
Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter leveringen. Ser emballagen ud til at være skadet, bør du afvise at modtage varen. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler skal du informere os om det, læs mere under "Mangelfulde varer og forkerte varer".
Ønsker du oplysninger om din bestilling, kan du kontakte kundeservice, der vil gøre deres bedste for at give dig informationer om status for din bestilling.
Leveringsmetoder
I Danmark leverer vi til den GLS PakkeShop eller adresse du har angivet ved bestillingen. Når pakken er klar til afhentning eller leveret, modtager du en SMS med besked herom.
Valuta
Priserne på hjemmesiden vises i danske kroner (DKK).
Fortrydelsesret
(Gælder kun forbrugere)
Vi tilbyder en 60-dages fuld returret for ubrugte varer, som er købt i vores webshop. Denne udvidede returret gælder kun, hvis produktet ikke er blevet brugt. Hvis varen derimod er blevet brugt eller på anden måde har mistet sin handelsmæssige værdi, vil reglerne om værdiforringelse træde i kraft, og du vil have en 14-dages returret fra det tidspunkt, du modtager varen.
Du har 14 dage til at sende produktet retur, fra det øjeblik du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Ansvar for returretten ligger hos dig som kunde. Returfristen udløber 60 dage efter den dato, hvor du modtager din vare.
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, begynder returfristen den dag, hvor du modtager den sidste vare. Dette betyder, at du har 60 dage fra modtagelsen til at returnere produkterne samt give besked om din fortrydelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail) herefter har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du kan benytte denne Fortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Følger af fortrydelse
Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.
Hvis du selv har valgt en anden leveringsform end vores standardlevering, returnerer vi dog kun den del af leveringsomkostningerne, der svarer til vores standardlevering.
Du bliver ikke pålagt betaling af nogle gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.
Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.
Refundering kan ske via vedlagte returlabel. Vær opmærksom på, at vi fratrækker 39 DKK for returportoen. Returbeløbet modregnes tilbagebetalingen.
Benyttes vedlagte retur label ikke afholder du selv udgifterne til returforsendelsen og vi gør opmærksom på, at uagtet om vores returlabel benyttes eller ej er det forbrugerens ansvar, at pakke returforsendelsen forsvarligt ind og det er forbrugeren, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Du skal sende varerne til os (DEERHUNTER Sverigesvej 11, port 4, 6100 Haderslev, Att: Retur) uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Vi afhenter ikke pakker sendt til pakkeshop.
Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.
Specialfremstillede varer - fortrydelsesretten gælder ikke.
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som er specialfremstillede eller har fået et tydeligt personligt præg (f.eks. varer med indgravering, broderier og lignende).
Mangelfulde varer og forkerte varer
(Reklamationsret)
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din vare er mangelfuld, eller hvis vi har leveret den forkerte vare til dig, skal du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt. Du kan se vores kontaktoplysninger nederst i vores Handelsbetingelser eller i din ordrebekræftelse.
Deerhunter kontrollerer alle varer inden afsendelse. Skulle din vare lide af en mangel, eller har vi leveret forkerte varer, anbefaler vi, at du returnerer varen via vores retursystem Claimlane. Kan du allerede konstatere manglen mv. på tidspunktet, hvor transportøren ønsker at foretage levering, bør du nægte at modtage varen.
Når du kontakter kundeservice, skal du oplyse ordrenummer samt varenummer, og beskrive hvad der er galt med varen mv.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Du er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med returneringen af en mangelfuld vare eller en forkert vare. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Returnering
Produkter købt på deerhunter.eu skal returneres via vores returformular via Claimlaine, og kan ikke indleveres, ombyttes eller returneres direkte på Deerhunters hovedkontor Norgesvej 12, Haderslev.
Hvis du skal sende en vare retur til Os (hvis f.eks. du har fortrudt dit køb, eller din vare er mangelfuld), skal du sende varen retur til følgende adresse: Sverigesvej 11, port 4, 6100 Haderslev, Danmark, Att: Retur. Vi afhenter ikke pakker sendt til pakkeshop.
Ved returnering skal alle dele af varen sendes retur til os.
Når du sender en vare retur til Os, er du ansvarlig for, at varen er pakket på en forsvarlig måde. Du bærer risikoen for varen, indtil vi har modtaget varen retur i hånden (fysisk besiddelse). Vi anbefaler derfor, at du gemmer din kvittering for afsendelse af varen.
Du er ansvarlig for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes en anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, varen fungerer på.
Hvis varens værdi er forringet, fratrækker vi værdiforringelsen fra købesummen, som du har betalt for varen, inden du får købesummen tilbagebetalt.
Force majeure
Vi er ikke ansvarlige over for dig, hvis der efter din bestilling indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter vores opfyldelse af din bestilling. Sådanne omstændigheder omfatter udefrakommende omstændigheder som mennesker ikke kan afværge, krig, mobilisering, nedbrud af telekommunikation/kundens infrastruktur, eksterne sikkerhedshændelser (f.eks. hackerangreb, angreb af computervirus eller en tredjeparts destruktive adfærd), naturkatastrofer samt naturforhold der gør, at det ikke er muligt at opfylde din bestilling/dit køb, strejker, lockout, brand, blokader, hærværk, påbud fra offentlige myndigheder og/ eller rettighedshaver, udbrud af epidemier eller pandemier, globale sundhedsmæssige nødsituationer, og andre omstændigheder, som vi ikke har direkte kontrol over.
Andre forhold
Aftalens fuldstændighed
Disse betingelser udgør de fuldstændige vilkår for aftalen mellem os.
Ugyldighed
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i betingelserne måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, finder de øvrige bestemmelser fortsat anvendelse.
Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt.
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos F. ENGEL K/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på deerhunter.eu er F. ENGEL K/S. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: contact@deerhunter.eu
Kreditkortoplysninger krypteres. Vi lagrer ikke dine kreditkortoplysninger.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice. Vores Kundeservice kan både kontaktes telefonisk, pr. mail og pr. almindelig post. Du kan finde kontaktoplysningerne på vores Kundeservice under 'Generel information' ovenfor.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via for Nævnenes Hus. For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr til Klageportalen for at få din klage behandlet. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, herunder aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.
Vores kontaktoplysninger
Hvis der er noget, som du er i tvivl om, så kontakt endelig vores kundeservice på:
E-mail: contact@deerhunter.eu
Telefonnummer: 74 22 35 20 med telefontid mandag – torsdag 8.00 - 16.00 UTC+1 og fredag 7.30 – 15.00 UTC+1.
Adresse: Norgesvej 12, 6100 Haderslev, Denmark.