Agerhønsejagt

FORBEHOLD

Denne artikel kan tage udgangspunkt i et andet lands regler. Undersøg derfor hvilke regler der er gældende for dit land.

Agerhønsejagt

Agerhønsejagt foregår i det åbne marklandskab. Agerhønen er en ager-fugl som, hvad navnet antyder, trives bedst på mark. Agerhøns er monogame – det vil sige, at hannen, i modsætning til fasanen, kun har én hun. Agerhønsene danner par om foråret, men når vi møder dem i jagtsæsonen, sidder de på marken eller i de levende hegn i små flokke. Oftest jager man agerhøns med stående hund. Der findes mange hunderacer, som kan bruges; settere og pointere - og de kontinentale racer som tysk ruhår og korthår. Hunden anlægger et krydssøg op i vinden og tager stand for fuglene, indtil jægeren når derop. Her beder jægeren hunden om at gå frem til fuglene, så de letter.

DEERHUNTER

Udfordringer ved agerhønsejagt

Agerhønsejagt starter sensommer og tidligt efterår lige efter høst. Der er derfor gerne relativ høje temperaturer. Jagten foregår ofte på store arealer, og man går mange kilometer på en dag. Det er derfor vigtigt, at man har svedtransporterende jagtbeklædning, som sidder godt på kroppen, så man kan bevæge sig let og frit i mange timer.

AGERHØNEJAGT

Følg Lars Engel på jagerhønejagt i Danmark.

FIND DIT DEERHUNTER TØJ HER

KØB NU

JAGTHISTORIE FRA EN JÆGER

Al gammel jagtlitteratur indeholder kapitler om agerhønsejagt for stående hund, og man hører om jagtterræner så store, at man ikke kunne nå at komme over det hele på en sæson. Hedearealer og enge med græssende kvæg, hvor et kobbel af pointere og settere med højt båret hoveder og i langstrakt gallop afsøger græssletter, tue efter tue med iver for at finde de fine små høns. Dengang var vildtet en del af husholdningen og jagten en del af landbruget. Men det er dog ikke længere væk, end at man stadig kan opleve den fantastiske jagtform. Ikke mange har de store arealer, som man havde til rådighed dengang. Men agerhønsejagt som jagtform eksisterer stadig, så det er muligt at opleve suset.

En dygtig hund

Jeg købte for få år tilbage en dejlig engelsk setter. Han var temmelige uregerlig, men han var usvigelig sikker på fugl. Jeg havde, før jeg fik ham, endnu ikke skudt min første agerhøne, men det skete ganske kort tid efter. Mit lille jagtaral bestod af to marker med et levende hegn imellem. Den ene mark mundede ud i et hedeareal som igen gik ned til åen. Den smukke hund satte næsen i vejret, han vidste, hvad det drejede sig om. Han slog et par slag ud på stubmarken for at mærke vinden, og herefter gik det slag i slag. Hvis jeg forsøgte at vende ham på fløjten for at få ham til at søge et bestemt område af, reagerede han ikke, før han af sig selv krydsede forbi mig. Jeg kunne i det sekund se på ham, når han fik øje på mig, at han tænkte: ”Ups, der var vist noget, jeg burde have gjort!”

Den første agerhøne

Alle børn kan blive passioneret om en bestemt ting. Vi ved, at vi måske skulle have set på de lektier, som vi fik for i skolen, men bækken og fiskestangen trak i os – eller også var det fodbolden – eller pigerne! Sådan var han, kærlig og smuk, men jagtgal og udresseret og fuld af barnlige undskyldninger. Efter på eget initiativ at have gået gennem hegnet til den næste mark, løftede han snuden yderligere og løb over i det modsatte hjørne i kanten af heden og tog stand. Jeg havde aldrig set vildt her – og slet ikke agerhøns. Jeg gik derfor stille og roligt op til ham og sagde: ”Hvad står du nu her efter, hvad er det for noget pjat med dig?” Jeg puttede for en sikkerheds skyld to patroner i bøssen og gav ham ordre til at rejse fuglen – hvis der var nogen! Det var en af de eneste ordrer, han rent faktisk adlød, det var et ”Ja” for at rejse fuglen. Han kunne også fint apportere – også i vand og hellere end gerne på eget initiativ. Jeg fik et mindre chok, da en stor flok agerhøns på godt tyve fugle brusede op foran hunden. Sådan fik jeg min første agerhøne, et sted hvor der ellers ikke er fugle. Når hunden er god, er alting godt!

LÆS MERE