Udfordringer ved gåsejagt

Den største udfordring ved gåsejagt er at holde sig skjult. Det er vigtigt, at gæssene ikke aner uråd. Man må tænke på, at gæssene ser ned, når de kommer flyvene, så det er altså ikke nok at gemme sig bag et par halmballer, hvor der jo ikke er dækning for oven. Den næste udfordring er, at man ofte er ude i det, almindelige mennesker vil kalde for dårligt vejr, for det er i denne vejrtype, gæssene kommer bedst på skudhold. Man skal altid komme i god tid – altså inden trækket begynder. Man skal have sat sine gåselokkere op og ligge og vente, inden de kommer for at søge føde. Ventetiden kan ofte være lang, og det er derfor nødvendigt med varmt jagttøj.

Ventetid

Da vi gik udover den bløde og sumpede eng med favnen fuld af gåselokkere, sløringsnet, patroner og haglgeværer, synes drømmene noget fjernt fra virkeligheden. Det kan være slidsomt at være gåsejæger. Men man skal ikke klage sig. At have den mulighed, at vente i mørket for at se solen stå op og se fine små flokke af gæs dukke op gennem disen, for så at gå på strakte vinger ned mod de udlagte lokkere – dét er et syn, man skal gøre sig fortjent til. Men så nemt går det jo ikke altid. De første gæs vi så, slog af, de anede uråd og gik ned flere marker henne til stor fortrydelse og ærgrelse. Vi havde observeret marken i flere dage, og der var gåselort overalt på den. Der måtte være noget ved os, som var for tydeligt – stod lokkerne ikke rigtigt, var vi ikke camoufleret ordentligt, var det hundene? Vi måtte tænke os om, og der var ikke andet at gøre end at flytte lokkerne og forsøge at placere os anderledes. Vores gæs fra nabomarkerne flygtede selvfølgelig ved denne postyr, og efterfølgende var der stille som graven. Himlen var tom, lyset var begyndt at bryde frem, og sulten kunne mærkes i maven. Denne ventetid, hvor man ikke kan lave andet end det, man gør, er jægerens frirum. Der er ikke plads til arbejde eller andre forstyrrende elementer. Tankerne flyver som gæssene – nogle tanker er høje, andre bryder langsomt frem gennem disen og glider roligt videre mod ukendte egne. Sådan er det, og sådan misser man sin første gås. Man falder ind i sig selv og har ikke øjne og ører med sig. Sikke en start som gåsejæger! Min medjæger tegnede et spørgsmålstegn i luften med sin finger, mens han grinede. Det var et indforstået grin; han vidste, hvad der var sket, sådan som alle jægere ved det.

vi anbefaler også

LÆS OM FLERE JAGTFORMER