Harejagt

FORBEHOLD

Denne artikel kan tage udgangspunkt i et andet lands regler. Undersøg derfor hvilke regler der er gældende for dit land.

Harejagt

Haretramp er betegnelsen for en jagtform, hvor jægerne går på linje ned over marken for at jage haren. Det kan foregå i pløjemarker, stubmarker, græsmarker og i enge. På kedeljagten omringer jægerne marken og går ind mod hinanden på samme tid, så man til sidst mødes inde på midten af marken. Sikkerhed er meget vigtig ved denne jagtform, og derfor skyder man også kun bagud – det vil sige udenfor ringen af jægere. Ved denne jagtform sikrer man sig, at haren ikke rejser for langt ude, som den kan gøre det ved almindelig haretramp.

DEERHUNTER

UDFORDRINGER PÅ HARETRAMP

Haretramp er ofte på pløjemarker, og det er nogle hårde kilometer at gå i sådan et terræn. Haretramp er gerne over store arealer, og det kræver en god kvalitet svedtransporterende beklædning. Haretramp og kedeljagt er gerne i sammenhæng med almindelig rough shooting (småvildtsjagt), hvor der også bliver nedlagt andre arter. Haren er et tungt bytte at bære langt, og jagtformen er derfor for den udholdende jæger, som ikke har noget imod lidt motion.

DEERHUNTER

Jagthistorie fra en jæger

Jægere har altid haft særlige navne på vildtet. Haren kalder man for ”Skrædder” eller ”Morten”. Hunnen hedder en ”sætter”, og hannen hedder en ”ramler”. Øjnene på haren hedder ”lysene”, dens ører ”løflerne”, og halen kalder man for ”blommen”. En god velnæret hare kalder man for en ”frokosthare” og en mager, lang og benet hare for en ”præstehare” - det var den, man i gamle dage gav præsten i tiende, den gode beholdt man selv! Haren var i gamle dage omgærdet af overtro ligesom mange andre dyrearter. For eksempel troede man, at hvis en gravid kvinde så en hare, kunne barnet få hareskår.

Et mytisk dyr med mange navne

Var man uheldig at støde på en heks, som havde taget form som en hare (det var ikke ualmindeligt den gang!), kunne man kun undslippe trolddommen ved at skyde den med en sølvkugle – eller hvis det var et forladegevær: en sølvknap, som man lod dumpe ned i løbet. Stakkels Morten Skrædder! Sådan har det altid været, mennesket har dannet forestillinger om dyr, som synes at kunne noget særligt. Haren kan løbe firs kilometer i timen, og den kan fortsætte sin flugt meget langt efter at være blevet beskudt. Haren er et vagtsomt væsen. Den ligger gerne flat ned mellem stubbene og lægger løflerne tæt ned langs siden, så jægeren ikke ser den.

Stop op

Man siger, at en jagthund skal være ’hare-ren’. Det betyder, at den ikke må løbe efter harer. Jeg havde en ung hund, som i dens ungdoms kådhed ville prelle på en hare. Hunden løb så langt øjet rakte, og den kom først tilbage et kvarter efter. Min medjæger og jeg ventede tiden ud, hvor vi selv passende kunne få pusten. Da hunden langt om længe kom hjem, gik vi igen. Vi nåede dog ikke at gå længere end nogle få skridt, inden endnu en hare rejste. Hunden løb igen, men stoppede efter ganske få meter og kiggede på haren, som om den tænkte: ”Nej, det kan alligevel ikke svare sig!” Herefter gik vi på jagt sammen uden for lange udflugter. Efter denne dag løb hunden kun ganske kort efter Morten Skrædder – han skulle lige følges til dørs, som man siger, men heller ikke mere end dét. Det var en klog hund. Er man så heldig beskåret at have et velpasset terræn til hare, er jagten fantastisk, og det kan være godt under sin vandring over markerne jævnligt at stoppe op. Går man i et fast tempo uden pauser, trykker haren, til man har passeret den, men stopper man, bliver den utryg og vil liste af. Hold øje med små bakketoppe på marken! Han elsker at ligge her, for her er der udsigt, og det er nemt at holde øje med eventuelle farer. Dejligt solskin og stille vejr er godt på sådan en dag, for så hører man lyden af flygtende hare i tørre, raslende stubbe.

FIND DIT DEERHUNTER TØJ HER

KØB NU

læs mere