Vizsla

DEERHUNTER

VIZSLA

Den smukke gulbrune Vizsla adskiller sig i sin oprindelse fra de andre kontinentale stående hunde. Mens flere af de andre hønsehunde stammer fra den gamle spanske Bracco, så har den ungarske vizsla, sin oprindelse hos gamle asiatiske hunderacer. Denne ”gule jagthund” kan man læse om helt tilbage i 1300-tallet, hvor den specielt fremtræder i Ungarn. Navnet Viszla stammer fra det ungarske Magyar Viszla, som betyder ungarsk pointer.

Avlen frem mod den viszla-type som kendes i dag, har en helt speciel historie. Det deciderede avlsarbejde tog for alvor fart i 1. verdenskrig, og i 1917 udstedes de første, midlertidige stamtavler i Ungarn, samtidig med, at man indledte et landsdækkende eftersøgningsarbejde for at finde frem til de hunde, der i størst udstrækning lignede den oprindelige gule vizsla. I 1920 blev De ungarske Vizslaopdrætteres Forbund dannet, og de første rigtige stambøger blev udfærdiget. I midten af 1950`erne kom de første hunde af racen formentlig til Danmark. Disse blev holdt som almindelige familiehunde, og der foregik ikke nogen egentlig avl af dem. Det målrettede avlsarbejde i Danmark begyndte omkring 1970, hvor der blev importeret vizslatæver fra Ungarn samt en fra USA. Siden er racen blevet populær, og den findes i dag både som korthåret og ruhåret.

DEERHUNTER

En atletisk jagthund

Vizslaen er en middelstor jagthund, der er atletisk bygget og har et harmonisk udtryk, hvor den ruhårede dog er mere robust end den korthårede. Vizslaen arbejder godt på marken, men viser også sin alsidighed i skoven og ikke mindst i apporteringsarbejdet. En af de markante egenskaber for en vizsla, er dens gode evne til at holde kontakt med sin fører under jagten. Apporteringen ligger dybt forankret i racen - både på land og i vand, og vizslaen har også en god evne til sporarbejde. Flere af dem er optaget i det danske schweisshunde register.

Størrelsesmæssigt så er hannere fra 58 til 64 cm, mens tæverne er fra 54 til 60 cm. Vægten er for hanner op til 30 kg og tævernes er op til 25 kg. Farven er gylden rødlig med forskellige nuancer. På Dansk Vizsla Klubs hjemmeside, er der mange fine billeder, reportager og beskrivelser af både den korthårede og ruhårede vizsla. Se mere på www.danskvizslaklub.dk

ANDRE KONTINENTALE HUNDERACER

Korthåret hønsehund

FÅ FLERE JAGTTIPS

Hvilken hvalp i kuldet skal være min

læs mere

Tips til brug af Hochsitz/ Jagtstige

læs mere

Hvornår kan hunden komme med på jagt

læs mere

10 tips til at forbedre langdistance- skydning

læs mere
Advarsel