Socialisering af hvalpe

FORBEHOLD

Denne artikel kan tage udgangspunkt i et andet lands regler. Undersøg derfor hvilke regler der er gældende for dit land.

Socialisering af hvalpe

Hvalpen er kommet hjem, glæden er stor og mange oplevelser venter forude. De næste mange år bliver hvalpen en del af hverdagen, og for at det skal blive så succesfuldt som muligt, så er prægningen det første halve år af stor betydning.

DEERHUNTER

Før hvalpen socialiseres

Den lille hvalp skal have lov at ”finde sig tilrette” i huset og lære hjemmet og omgivelserne at kende. Den skal have flest mulige positive oplevelser og samtidig vænne sig til bl.a. støvsuger, opvaskemaskine etc. Som ejer er det dog vigtigt, at du respekterer hvalpen i forhold til ro og hvile. Når hvalpen er træt, så lad den sove til den igen er frisk og udhvilet. Børn er fantastiske til hvalpe, så hvis det er muligt, så lad endelig børn være meget sammen med hvalpen. Lad dem lege, ”hygge”, gå ture sammen og meget gerne med en masse kontakt.

DEERHUNTER

Undgå at stresse hvalpen

Det kan være en god idé at have fokus på, hvad hunden skal være tryg ved som voksen? Disse ting skal hvalpen gradvist lære – ikke fra dag et den lander i huset, men som med alt anden træning, handler det om at tage træningen step by step.

DEERHUNTER

Socialisering i små skridt

Socialiseringen er ikke en videnskab. Det handler i bund og grund om, at hvalpen sammen med ejeren møder en masse af de dyr, mennesker, lyde og dufte, som den vil møde resten af livet. Jeg har en meget praktisk tilgang til dette, og mine hvalpe kommer gradvist med på ”nye eventyr”. Det handler om at finde en balance i træningen, så man ikke ”oversocialiserer” hvalpen. Den skal ikke hele tiden ud i noget nyt, da dette med stor sandsynlighed kan stresse hvalpen. Hvalpen skal først og fremmest fokusere på ejeren i træningen, så det er stadigvæk meget vigtigt, at kontakten mellem hund og fører bliver prioriteret. Derfor skal socialisering foregå stille og roligt.

De fem første træningstips

  • Træn at den skal have snor på, og udbyg gåture i snor.
  • Lær den at sidde inden den skal ind og ud af døren, og inden den skal spise.
  • Væn den til at sove ”det samme sted".
  • Stemmeføringen ved ”ja” og ”nej” skal indlæres fra start. Ros den for ønsket adfærd.
  • Gå mange ture med hunden i forskelligt terræn – mark, skov etc.

FIND DIT DEERHUNTER TØJ HER

KØB NU
DEERHUNTER

TILLID ER IKKE MEDFØDT

Tidligere har jeg skrevet om vigtigheden af at få hvalp fra en opdrætter, der bruger tid på hvalpene og præger dem med gode oplevelser. Det er guld værd, da hvalpen ikke er født med tillid til mennesker. Derfor er der en vigtig læringsproces, som hunden skal igennem, og her får du som hundeejer en vigtig opgave med at fortsætte den træning, som opdrætteren har påbegyndt. Dette skal ske gennem positive oplevelser, hvor hvalpen lærer tillid til først og fremmest mennesker, men også får ”miljøtræning”.

Gode råd

I næste blog handler det om begyndelsen af den egentlige jagttræning. Inden det kommer dertil, så lige et par råd til jægeren med den lille hvalp. 1. Forcer ikke træningen Mange læsere har anskaffet sig en jagthund med det formål, at de skal have en dygtig og omgængelig jagthund. Det får langt de fleste, men husk på, at der er rigtig mange ting, som hvalpen skal lære, inden den er veluddannet. Derfor skal træningen ikke forceres og lad nu være at ”springe over” hvor det er lettest. Der skal motivation til og MANGE gentagelser, før grundtræningen er på plads. 2. Leg og læring hænger sammen Med fordel kan du lade hvalpen få lov at ”lege” med vinger fra fx fasaner, agerhøns eller måske endda snepper. Det er godt for hunden, at den får mulighed for at dufte til vinger og måske endda kan begynde at lave lettere apportering. 3. Socialiser med andre hunde Tilmeld dig gerne på et træningshold for hvalpe. Det giver dig noget inspiration, og så er det godt for hvalpen at komme ud mellem andre hunde. Her vil du måske også opleve, at hvalpen er knap så lydig som derhjemme, hvor den som regel ”kan det man beder den om.” Oplever du dette, så er det bare om ikke at miste lysten og troen – men derimod komme hjem i ”træningslokalet” og fortsætte det gode arbejde med hvalpen. Der er rigtig, rigtig mange glæder forbundet med at have hund. Selvom det første år med hvalpen kan virke noget krævende, så vil indsatsen lønne sig og på sigt give en omgængelig og glad hund, der vil gøre hverdagen og oplevelserne endnu bedre. En velfungerende hund er i alle henseender en fornøjelse – uanset om det er i hjemmet eller på jagten. Man skal huske, at de dage hvor hunden ikke anvendes på jagt, der skal den fungere i hjemmet og med familien. Held & lykke.

FÅ FLERE JAGTTIPS

Tips til brug af Hochsitz/ Jagtstige

læs mere

Hvornår kan hunden komme med på jagt

læs mere

10 tips til at forbedre langdistance- skydning

læs mere

Hvilken hvalp i kuldet skal være min

læs mere