DÅDYRET

Dådyret, på latin kaldet Dama dama, har en lang forhistorie i Danmark. Videnskaben mener, at det uddøde i Danmark i sidste mellemistid, men der er faktisk fundet knogler af dådyr i arkæologiske lag fra vikingetiden, og dådyret er omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Dådyrets naturlige udbredelse skete i slutningen af sidste istid var i Mellemøsten, så det er ikke utænkeligt, at nogle af dem er vandret nordpå igennem Europa, i takt med at klimaet blev varmere. Dåvildtet var så populært blandt adelen i middelalderen, at det blev indført til de fleste nordeuropæiske lande på det tidspunkt som jagtobjekt.

Fra spidshjort til fuldskuffel

Pelsfarven hos dådyret kan variere, men normalt er den lys brun med hvide pletter om sommeren og skifter til en noget mørkere udgave om vinteren uden hvide pletter. Nogle individer kan være helt hvide, mens andre er næsten helt sorte. De meget mørke varianter af dåvildt kan forveksles med Sika hjorte, men dådyrets hvide bagdel (spejlet) har tre sorte striber, som er meget tydelige. Den fuldvoksne dåhjort har et nærmest skovlformet gevir. Det første år er hjorten en spidshjort uden takker. I 2- og 3-års alderen kalder man den for en stanghjort eller en halvskuffel. Geviret har nu både øjensprosser og flere takker. Omkring 3-års alderen har dåhjortens gevir typisk udviklet sig til en fuldskuffel, hvor den øverste del af geviret består af en markant flad plade på hver stang. Som hos de fleste andre hjortearter bliver dåhjortens gevir større år for år. Dådyret har en naturlige levealder på 12-16 år.

En bestand i udvikling

Bestanden af dåvildt herhjemme er steget markant i løbet af de sidste 10 år, og det kan måske være en af årsagerne til, at bestanden af råvildt er sta- gneret og endda faldende visse steder i landet. Bestanden af dåvildt overhalede bestanden af kronvildt i 2016, og jagtudbyttet er steget fra ca. 1.300 dyr i 2002 til 5.700 dyr i 2012 - mere end en firedobling på 10 år. I 2017, altså 5 år senere, er udbyttet steget til ca. 9.400 dyr. Dåvildtet har det rigtig godt i Danmark, og det har efterhånden bredt sig til næsten alle egne af landet. Dåvildt er ikke lige så sart overfor forstyrrelser som kronvildtet. Når de bliver forstyrret, løber de ikke så langt og vender relativt hurtigt tilbage til deres foretrukne område. Derfor spreder dåvildt sig heller ikke så hurtigt som kronvildtet, men når det først er kommet til et område, skal der meget til at fordrive det igen. Dette betyder også, at man med fordel kan bruge lidt tid på sit revir for at kortlægge dåvildtets foretrukne steder. Det giver en ide om, hvor man skal placere sin stige, eller hvor man kan få kuglefang på sin pürsch. Jagten på dåhjorten går ind allerede 1. september, i god tid før brunsten starter - mens jagten på då og dåkalv først starter en måned senere den 1. oktober. Det skal dog bemærkes, at dette er de generelle jagttider, og at der er mange områder, hvor man har lavet en eller anden form for lokal jagttid.

Der er stor forskel på, hvordan man jager dåvildtet, men ofte er det en stille pürsch efter hjorten eller en trykjagt, hvor dyrene roligt trykkes gennem området og kommer for de ventende jægere i stigerne. Der kræves ikke noget specielt udstyr til denne form for jagt. Det vigtigste er, at man kan være stille, har en riffel med et godt kikkertsigte, og er nogle stykker til at få dyret båret ud, hvis man skulle være så heldig. Det er sin sag at slæbe mere end 60 kilo vildt ud af skoven.

BLIV KLOGERE PÅ VILDTET

Se alle vildtkendskabs indlæg