18 ud af 100
Tilbehør til jagt og outdoor
Accessories er alle disse små men vigtige ting, som gør en stor forskel på dagen, når man står, går eller sidder derude i naturen! Noget tilbehør er mest til for at gøre dagen festlig, andet tilbehør hører under den kategori af vigtige ting, som man alligevel ofte glemmer i farten af bare iver efter at komme afsted. Først når man sidder i skydestigen og fryser fingrene, kommer man i tanke om det fine par jagthandsker, som stadig ligger hjemme i skuffen.
Accessories har altid en værdi. Om det er slipset som stilfuld og passende pynt til lejligheden, eller om det er knæpuderne til jagtbukserne, som gerne skal skåne ens slidte knæ på den lange kravle tur gennem stenet terræn mod drømmebukken.
På de regnfulde eller kolde vinterdage er det vigtigt at have udstyr der holder dig tør og varm. Fødder, hals og hænder er udsatte områder, som er vigtige at holde tørre og varme. Fryser man først fingrene eller tæerne, så forplanter det sig til resten af kroppen, og det kan hurtigt blive en lang dag.
Det er vigtigt at man først og fremmest vælger godt og nødvendigt basisudstyr. Derefter kan man tilkøbe efter lyst og behov. Alle jægere bør som minimum have en tynd skydehandske til det tempererede klima. Står eller sidder man stille i blæst igennem længere tid, kan en tynd handske afhjælpe at fingrene ikke bliver kolde. Til de kolde vinterdage er en kraftigere handske med membran at foretrække. Det samme gælder når du vælger beklædning til hovedet. Nogle er dog til hat – andre til cap. Du kan også vælge en face mask til ekstra camouflering på eksempelvis kragejagt, anstandsjagt ellers pürschjagt.
Jagtsokker fås i korte og lange modeller – tykke og tynde, og dem i uld. Der er stor forskel på hvor hurtigt man fryser tæerne – om man skal stå stille længe, eller om man skal ud på en længere vandring. Du skal vælge en sok som passer til formålet, og det er vigtigt du vælger den rigtige størrelse så sokken sidder godt til foden.
Deerhunter har i sit brede udvalg af tilbehør, selvfølgelig også, bælter, seler, hundepude og andet nødvendigt udstyr.